Husorden for Finca Herradura
Husordenen er lavet for at skabe rammer, der giver alle anpartshavere (herunder familie/ venner) glæde ved opholdet, mulighed for at nyde samværet og rum til at slappe af.
Husordenen gælder alle, der opholder sig på ejendommen, fællesarealet, i lejlighederne og i gæsteværelset.
Den enkelte anpartshaver har ansvaret for, at beboere og evt. gæster overholder husordenen.
Hovedprincippet er, at alle udviser sund fornuft og hensyn over for hinanden.
Indhold
1. Ejendommen
2. Husdyr
3. Rygning
4. Støj og brandfare
5. Hårde hvidevarer
6. Affald
7. Altaner
8. Fællesarealer
9. Aflevering af lejlighed ved frarejse
10. Parkering
11. Ødelæggelser, skader mv
12. Skadedyr
13. Klage
14. Ændringer i husordenen
1. Ejendommen
-
Lejlighederne er alene til privat brug og må ikke udlejes, men må dog udlånes til familier og venner.
-
Alle døre/porte ud mod vejen skal holdes aflåste.
-
Der må ikke lukkes nogen ind i ejendommen, med mindre man er sikker på, det
er en bekendt, der lukkes ind.
-
Der må ikke sove flere personer i lejlighederne, end der er sengepladser til +2.
-
Skulle der ske indbrud, skal Bestyrelsen og vicevært orienteres. Navne,
telefonnumre m.m. fremgår på hjemmesiden.
-
Utætte vandhaner og rindende toiletter skal meddeles til vicevært.
-
Såfremt afløb og vandlåse i køkken og/eller bad stoppes til, rettes henvendelse
til vicevært.
-
Der må ikke indrettes med egne private ting i lejligheden, med mindre dette er
aftalt med de øvrige anpartshavere. Alternativt opbevares de private ting i det tilhørende opbevaringsskab indtil næste besøg.
2. Husdyr
• Det er ikke tilladt at have hund, kat eller andre husdyr i lejlighederne.
3. Rygning
-
Rygning er ikke tilladt i lejlighederne, på altaner og trappeopgange eller fællesarealer.
-
Rygning er kun tilladt på den bagerste terrasse ved gæsteværelset.
-
Der må ryges på egen terrasse, såfremt dørene lukkes til lejligheden og såfremt
naboer ikke generes af røgen
4. Støj og brandfare
-
Alle har pligt til at begrænse lugt- og støjgener mest muligt.
-
Brug af tv, musik m.m. skal altid ske under hensyntagen til dine naboer. Om
nødvendigt holdes vinduerne lukkede. Tag særligt hensyn om aftenen, så
naboernes ønske om nattero respekteres.
-
Afholdelse af fester og arrangementer skal varsles/aftales, og der skal tages
hensyn til beboere, der ikke deltager.
-
Vaskemaskine må ikke benyttes i tidsrummet 22:00 – 07:00.
-
Støjklager forventes respekteret første gang.
-
Stearinlys, lygter o.l. skal altid stilles på et underlag for at undgå skader på
borde og vindueskarme mv.
-
Brug af åben ild, bål og fakler er ikke tilladt. Det gælder dog ikke gasgrill på terrasse.
-
Brandbare væsker må ikke opbevares på ejendommen, hverken dennes lejligheder, trappeopgange eller øvrige arealer.
-
Fyrværkeri må ikke antændes noget sted på ejendommens område.
5. Hårde hvidevarer
-
For at få bedst muligt udbytte af lejlighedens hårde hvidevarer anbefales det at sætte sig grundigt ind i brugsvejledningen.
-
Ved skader, som skyldes, at du har brugt maskinerne forkert, skal du selv betale for reparation ved en autoriseret servicemontør.
-
Hvis du oplever uregelmæssigheder ved hårde hvidevarer, skal det meldes til vicevært, så snart du opdager dem, og uregelmæssighederne skal beskrives på tjeklisten.
6. Affald
-
Af hygiejniske grunde skal al dagrenovation pakkes i lukkede affaldsposer, inden det smides i affaldscontaineren.
-
Skarpe og spidse genstande skal pakkes forsvarligt ind.
-
Affaldscontainerne skal holdes lukket.
-
Pga. brandfare må trappeopgange, reposer og andre arealer ikke benyttes til
henstilling og opbevaring af affald.
-
Pantflasker ol, må puttes i poser og sættes ved containeren.
-
Lokale regler om affaldssortering skal overholdes
7. Altaner
-
Det er tilladt at grille på altanen på lejlighedens grill, under hensyntagen til naboer.
-
Altanerne må ikke anvendes til opmagasinering af affald eller andet.
-
Der må ikke rystes tæpper eller duge ud over altanen.
-
Der må ikke opsættes afskærmning eller nogen form for afdækning, med
mindre det er besluttet af forretningsudvalget.
-
Der må ikke opsættes lamper eller andet på altanen og/eller facaden.
8. Fællesarealer
-
Alle fællesarealer skal behandles med omtanke, og al beskadigelse, der forvoldes/observeres, skal meldes til Housekeeper og bestyrelsen.
-
Affaldsposer, flasker, skotøj, cykler o.l. må ikke henstilles på trapper, reposer og øvrige fællesarealer.
-
Swimmingpoolen må kun benyttes under hensyntagen til de øvrige beboere. Støjende adfærd bør undgås.
-
Udvendige fællesarealer som pool område og terrasser skal altid ryddes for flasker, papir, private ting mv. efter ophold.
-
Ophold på fællesarealer bør begrænses i perioden 23:30 – 07:00. Ophold bør i dette tidsrum foregå privat.
-
Servicerum, spa-afdeling mv. efterlades ryddeligt.
-
Du skal huske at betale for dit eventuelle forbrug fra minibar ved pool – der vil
blive foretaget løbende lagertælling fra uge til uge.
9. Aflevering af lejlighed ved frarejse
-
Efter ophold afleveres lejligheden opryddet og klar til rengøring.
-
Affald bæres i affaldscontainer.
-
Pantflasker m.m. bæres ligeledes til container.
-
Der efterlades ikke opvask.
-
Vaskemaskine og tørrestativ er tømt ved aflevering.
-
Køleskabet tømmes.
-
Efterlad hårde hvidevarer, herunder køleskab slukkede og åbne, medmindre der
ankommer nogen til lejligheden samme dag.
-
Møbler og inventar stilles på deres oprindelige pladser.
-
Private ting samles og bæres ned i anpartshavers skab.
-
Såfremt der er slået service eller andet itu, gøres der opmærksom på det ved
at udfylde tjeklisten – så der kan fyldes op til de næste gæster.
10. Parkering
-
Parkering af køretøjer må kun ske i parkeringsbåsene foran ejendommene.
-
Større køretøjer, campingvogne, anhængere o.l. må kun parkeres på
ejendommens område midlertidigt og efter aftale med bestyrelsen.
11. Ødelæggelser, skader mv
• Ved skader eller ødelæggelser på ejendom og inventar skal der rettes henvendelse til vicevært, senest ved afrejse fra lejligheden.
• Bestyrelsen skal godkende, såfremt der er brug for at rekvirere håndværker, med mindre skaderne er akutte, og det ikke er muligt at få fat i nogen fra bestyrelsen.
12. Skadedyr
-
Hvis der opdages skadedyr, som f.eks. mus, rotter og kakerlakker på ejendommens område, skal det straks meddeles til vicevært.
-
For at mindske risikoen for skadedyr på ejendommen er det ikke tilladt at fodre fugle, katte eller andre smådyr, som færdes på ejendommes område, ligesom affald ikke må henkastes eller stilles uden for affaldscontaineren.
13. Klage
-
Hvis en beboer vil klage over en anden beboer, bør der først tales med vedkommende om oplevelsen, og hvordan den generer.
-
Det er bestyrelsen, som behandler eventuelle klager over beboere, der ikke overholder husordenen.
-
Bestyrelsen vil ved behandling af klagen rette henvendelse til den anpartshaver, der har reserveret lejligheden ved klagens opståen – også såfremt, det er en låner/gæst af lejligheden, der har forårsaget klagen.
-
Bestyrelsen tager stilling til, hvorvidt klagen er berettiget jf. vedtægter og husorden og påtaler dette over for anpartshaveren.
14. Ændringer i husordenen
• Ændringer i Husordenen skal indstilles til og godkendes af bestyrelsen.
